Podcast 12 - 15 - Verdenskrig og viceadmiral Aage Vedel

2020-03-17

9. april 2020 var det 80 år siden Danmark blev invaderet af tyskerne. Steen Vedels onkel havde en vigtig rolle som viceadmiral under krigen. Som chef for Søværnskommandoen beordrede Aage Vedel sænkning af den danske flåde. Hør de spændende historier i uge 12 til 15 på Podimo. Du kan også se en lille video historie ved at trykke på fotoet under teksten af Aage Vedel.

Podcast 14 - Onkel Aage sænker flåden under 2. VerdenskrigI 1943 forlangte tyskerne, at alt hærens- og søværnets materiel skulle udleveres uden modstand. Det fik Steens onkel Aage til at iværksætte den største modstandsaktion under krigen. Han gav ordre til at sænke flådens skibe, da de ellers ville overgå til tyskerne. 32 skibe sank ved aktionen.
Hør podcasten via Podimo via linket her

Podcast 15 - Onkel Aage efter krigen
Øverste chef for søværnet, Onkel Aage Vedel, var Steen Vedels store forbillede. Han var bl.a. årsag til, at Steen gik ind i søværnet. Efter at onkel Aage havde beordret flåden sænket i 1943 opfordrede han alle søofficererne til at tilslutte sig modstandsbevægelsen ligesom han selv.
I krigens sidste år boede onkel Aage sjældent hjemme, da han var bange for at blive taget af tyskerne. Han overnattede bl.a. i en jordhule i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. En hule der normalt opbevarede planter og redskaber. Her lå han med pistolen under puden, fortæller Steen.
Lyt til podcasten via linket her

På fotos med skibe ses bevogtningsfartøjerne SÆLEN og NORDKAPEREN på dokøen, sænket af egen besætning. PEDER SKRAM lå ved Mastekranen som kommandostation og blev sænket ved åbning af søventilerne. Masterne af de sænkede skibe, bevogtningsfartøjet HVALROSSEN og torpedobåden MAKRELEN anes netop. Mineskibet LAALAND sænket i Søminegraven. (Kilde: navalhistory.dk)