Corona og 2. Verdenskrig

Steen Vedel har i anledning af, at det er 80 år siden Danmark blev besat af tyskerne, reflekteret over Coronakrisen og 2. Verdenskrig: 

I dag er det 9. april. Jeg var næsten 9 år gammel, da krigen begyndte og husker dagen godt. Sværmen af tyske fly, som kom hen over hovedet på os tidligt om morgenen. Jeg troede først, at det var Røde kors Fly, da de havde store, sorte plustegn under vingerne, men ikke hagekors, - de sad på siderne. Min mor stod i køkkenet sammen med vores "konehjælp" fru Jørgensen og græd og sagde: Vi bliver aldrig frie igen ". Så kom min moster, Gudrun Hofman-Bang fra Frederiksberg Hospital, hvor hun var oversygeplejerske, og vi hørte Christian X's tale, som begyndte "I disse for vort land så alvorlige tider etc. (som Mette Frederiksen nu siger hver dag). Det, der i min familie vejede tungt dengang, var ydmygelsen: overgivelse uden kamp.

Men kan noget sidestilles med Corona katastrofen? Hvis vi ser på de 5 års besættelse som en frygtperiode, hvor man ikke vidste hvordan det ville ende, kan man jo godt drage en parallel. Uvisheden og frygten for fremtiden. I verdenskrigen havde vi en synlig fjende, der var meget stærkere end os og i Corona har vi en usynlig fjende, som vi med tiden kan få bugt med.

Vi var jo på en måde også indespærrede under 2. verdenskrig, men kunne dog rejse inden for landets grænser, men undtagelse af korte perioder med "spærretid". Den nuværende "husarrest" er dræbende, men ikke dødelig!!

Corona kan vel nærmest sammenlignes med Pesten i 13- og 14- hundredetallene, hvor man stod hjælpeløs og mere end 40% af Europas befolkning døde. Man fandt først en vaccine flere hundrede år senere!!

Men hvis du spørger mig, om jeg har oplevet noget lignende i mine snart 89 år, så er svaret Nej.

Jeg har aldrig oplevet husarrest for en stor del af befolkningen og en så dyster udsigt for det private erhvervsliv, som jo er det eneste sted, bortset fra momsen, hvorfra regeringen får penge de kan bruge. End ikke under Anker Jørgensen, hvor finansminister Knud Heinesen udtalte: "Vi står på afgrundens rand," kan hamle op med Coronakrisen.

Jeg kan ikke lade være med at referere en samtale, jeg havde med min moster Gudrun Hofman-Bang, som i 1945 blev forstanderinde på Frederiksberg Hospital. Jeg var i 1970 begyndt at spekulere over jordens overbefolkning, som man allerede den gang kunne læse om i studier af demografi. Jeg spurgte hende - retorisk- hvad kan man gøre??. Hun svarede, at man ikke kunne gøre noget, men hvis det blev et overvældende problem, ville der komme en sygdom, som ville reducere befolkningerne. Jeg er lige ved at tro, at Corona er kandidat.

Steen Vedel 9. april 2020

Podcast nummer 4, 12, 13, 14, 15 handler om 2. Verdenskrig.